Jannie Ilum Gade
Partner i kundemagneterne

Med praktisk erfaring fra stillinger som salgschef, produktchef, direktør, virksomhedskonsulent og opbygning af 5 egne virksomheder har Jannie arbejdet hands-on med alverdens produkter og ydelser fra projektsalg af sprøjtestøbt plast i elektronikindustrien til salg af blespande og virksomhedsrådgivning.

Jannie hjælper sammen med partner og forsker Sanne Dollerup såvel solo selvstændige som større virksomheder med at tiltrække flere kunder (så de slipper for at jage dem med traditionelle salgsmetoder). Tilsammen har Jannie og Sanne udviklet en let tilgængelig segmenteringsmetode der bygger på 4 følelsesmæssige kundearketyper med baggrund i:

  • forbrugeradfærdsteori om identitetsfortællinger
  • omfattende europæiske spørgeskemaundersøgelser
  • masser af egne og kunders cases
  • hjernemålinger
  • viden om kunders behov for emotionsregulering

Eller sagt på en anden måde: Kundemagneterne VED, hvad der giver dine kunder lyst til at blive loyale overfor din virksomhed – og købe (mere).

Foruden MarketingCast har Jannie også undervist på blandt andet Marketing Camp, Digital Marketing og SPOTT. Kundemagneterne ApS tilbyder endvidere foredrag, workshops, konsulentarbejde og sælger online workshoppen “Nøglen til markedsføringss succes på mikrobudget”.

Jannies oplæg til MarketingCast 2016

Sådan sælger du – uden at være Sælger-Helge

Kunder anno 2016 sidder desværre næppe og venter på dit telefonopkald… De Googler eller forhører sig hellere i deres netværk, når de mangler noget.

Men hvordan får du så solgt noget (mere) og gerne uden at du behøver at være en smart Sælger-Helge? Og helst uden et gigantisk markedsføringsbudget? Det lærer du på dette foredrag.

Målgruppen er såvel dig, der allerede er en garvet sælger eller markedsføringsnørd, men gerne vil finde en lettere måde at få kunder. Det er også for dig, som har opdaget, at salg og markedsføring er nye (nødvendige) discipliner.

Når foredraget er slut vil du have fået et nyt mindset når det gælder salg og markedsføring - og du vil med garanti have fået helt ny viden om netop dine kunder, som du kan bruge til at skrue op for omsætningen.